Om plejecentret

Plejecentret Bakkegården ligger centralt placeret midt i Thorning by, godt integreret i nærmiljøet, kun 5 km fra Kjellerup.

Boligdelen er totalrenoveret i 2005, og indeholder 16 plejeboliger fordelt med fire boliger på 1. sal og 12 boliger i stuen på hver 53 m2. 

Vi har et dejligt fælles opholdsrum og nem adgang til fælles have og terrasse.

Læs mere om Bakkengården

På Plejecenteret Bakkegården i Thorning mister du ikke dit hjem. Du får et nyt. Vi møder dig med værdighed og respekt, så du kan bevare et værdigt, aktivt og meningsfuldt liv.

Ved at bo på Bakkegården vælger du et sted, hvor vi tilstræber at respektere og møde dig med høj faglighed og menneskelig forståelse.

Vi ser dine pårørende som vigtige medspillere i samarbejdet omkring dig, og vi inddrager dit nære netværk naturligt i dagligdagen.

Der er 16 boliger fordelt med fire boliger på 1. sal og 12 boliger i stueplan. Der er adgang til egne terrasser fra boligerne, som ligger i stueplan. Der er fælles dagligstue med tilhørende køkken, hvor der er mulighed for sociale fællesskaber og fælles måltider. Der er adgang til mindre fælles have og dejlig terrasse, som er et godt samlingspunkt, når vejret er til det.

Boligerne udlejes gennem Silkeborg Ejendomme: 20 14 88 45 Du skal henvende dig til Silkeborg Ejendomme, hvis du har spørgsmål omkring lejlighedernes størrelse, betaling af indskud, husleje og TV-pakke.

Ved spørgsmål om boligydelse, skal du kontakte Borgerservice.